Kontingent

Kontingent til foreningen for regnskabsåret, som går fra 1. september til 31. august opkræves normalt i december måned til betaling pr. 31. januar året efter. Såfremt kontingentet ikke betales rettidigt, udsendes en skriftlig rykker med tillæg af et gebyr på 100 kr. Efter tredje forgæves rykkerskrivelse à 100 kr. overgives restancen med tillæg af 3 x 100 kr. i gebyr til retslig inkasso hos foreningens advokat.
Kontingentets størrelse for det kommende år fastsættes på foreningens ordinære generalforsamling, som normalt afholdes i oktober måned.
Kontingentet er senest fastsat til 1.400 kr. pr. ejendom.
Af omkostningsmæssige grunde opfordres medlemmerne til at tilmelde kontingentet til betaling via betalingsservice, jfr.  vejledningen nedenfor.
Alle medlemmer, der ikke har tilmeldt sig betalingsservice, vil i sidste uge af december måned modtage et giroindbetalingskort til betaling af kontingentet for foreningsåret  på det af generalforsamlingen fastsatte beløb til betaling senest pr. 31. januar.

Grundejerforeningens bestyrelse opfordrer alle medlemmer, der har modtaget et giroindbetalingskort, til at man i forbindelse med betaling af kontingentet tilmelder sig Betalingsservice. Det vil lette arbejdet for foreningens kasserer samt spare omkostninger for såvel for foreningen som for det enkelte medlem.

Man tilmelder sig betalingsservice på følgende måde:

Ved betaling af kontingentet via netbank:
1. sæt ”flueben” i feltet ”tilmelding til BS”
2. udfyld feltet ”PBS-nr.”
3. udfyld feltet ”Debitor gruppenr”
4. udfyld feltet ”Kundenummer”
(alle oplysninger til de enkelte felter står på giroindbetalingskortet)
5.  Tast adgangskode (på samme måde, som ved betaling)

Ved betaling af kontingentet på posthuset eller i pengeinstitut:
Man henvender sig i et pengeinstitut (helst sit eget) medbringende giroindbetalingskortet og anmoder pengeinstituttet om at drage omsorg for, at kontingentet for fremtiden betales via betalingsservice.

NB: Husk at afmelde betalingsservice ved afståelse af sommerhuset.